Havedør!!

Vestergårdsvej-21_st_tv_efter

Ja, så har vi taget en beslutning. Jeg, Mads, stod i min halvslatne krop en formiddag, dagen efter en bytur. Jeg kiggede ud af vinduet til haven og noterede mig at; “hvis nu vi havde haft en havedør, så VAR jeg gået ud i haven.” – Jeg orkede faktisk ikke at vandre hele vejen igennem vores lejlighedsdør ud på opgangen, ned ad de tre trin og ud gennem opgangsdøren og så igen igennem stakitdøren til haven.

Så lige der besluttede jeg mig for at sige ok til Jesper, og sige jeg synes vi skal have havedør nu. 2012 er også et godt år at gøre det i, for arbejdslønnen kan vi få fradrag for, på selvangiveren. Det gør det jo pludselig lidt interessant.

I bund og grund har vi jo også ledt lidt efter et betaleligt og udholdeligt sted at bo i nogle år nu. Vi synes ikke rigtig vi kan finde noget, som passer til os og min gnierpengebog.

Så beslutningen om havedør er taget; godkendelsen fra bestyrelsen er ankommet og papirerne til Københavns Kommune er sendt afsted. Nu mangler vi bare selve godkendelsen, og så er det ellers bare at bestille arbejdet! Cirkapris – 29k … men så kan vi da også lige få slebet gulv og lakeret i stuen. Yderligere trænger Jesper til noget nyt farve i stuen, så han kaster sig ud i tapetafdampning og opsætning af filt. Sååå, det bliver et helt nyt rum.

Leave a Reply

Your email address will not be published.