Mette og Robins bryllupsdag

Så oprandt dagen squ. Vi starter med lidt morgenmad – scrambled eggs – som er meeeeget gule. Det virker nærmest som om de er lavet af kun æggeblommer. De smagte virkelig godt.

Herefter en hurtig tur på værelset og så ellers i poolen. Man skal jo se godt ud inden brylluppet, hvor man pakker sig ind i tøj 😀

Her startede madorgiet. Personalet begyndte i deres sædvanlige langsomme stil at slæbe sofaer og borde og stole ned til poolområdet. Der blev også serveret små snacks i form af minisandwiches.. og de var decideret mini-størrelse. Meget nuttede. Nogle butterdejsfirkanter med spinat indeni samt lidt skinke og pølse o.l. og så en bunke proscecco, naturligvis.

Efter de hyggelige appetizers galdt det om at blive klar til brylluppet, som i øvrigt pga. solen var flyttet fra klokken 15 til 16. Vi gik op på værelset og fik vasket os selv. Fik tøjet på, og fik kun akkurat lukket skjorten således at jeg kunne få butterfly’en på. Skjorten sad snert men perfekt. Jespers jakkesæt sad også perfekt. Alt i alt tror jeg vi gjorde et godt indtryk med vores påklædning. Det håber jeg i hvert fald.

Klokken blev 16 og vi drønede ned til ceremonien. Ind kom Mette, ført af sin far, hen til den kun italiensktalende præst og Robin. Der blev sagt en frygtelig masse italienske ord, som heldigvis blev oversat. En ting vi bed mærke i, var at italienerne tilsyneladende bliver gift ud fra paragraffer og artikler o.l. Der blev i hvert fald læst og “påskrevet” om selvsamme paragraffer 😀 Den sædvanlige talestrøm blev færdig og “pludselig” toner der melodi fra pianoet og sang fra stedets kvindelige ejer frem. At hun så havde lidt svært ved at ramme tonerne, pyt med det da, men det var pænt nonetheless. Mette og Robin fik sagt “Yes, Si, I do” til hinanden og madorgiet fortsatte.

Der blev serveret snacks og drikke igen for gæsterne som vi som tro gæster naturligvis kastede os over. Så skulle der også fotograferes og fraterniseres indtil den store 10 meter lange buffet var klar! Ja.. MERE mad. Efter vi havde spist og drukke af den store buffet også, kom så selve 4 retters middagen herefter! Den foregik i atriumgården på 4 forskellige borde. 3 store og 1 lillebitte til selve brudeparret. Solen var også langt nede nu, så det var slet ikke slemt at sidde i tøjet mere.

Herefter var det ned til poolområdet og feste videre til musik og dans og snak. Det hele begyndte at blive lidt mere blurry efter de mange glas proscecco og ligepludselig blev det naturligvis også til fuldt poolparty igen med folk i vandet med tøj på. På et tidspunkt blev jeg også gennet i poolen, jeg var dog fornuftig nok til at lytte til Jesper om lige at pille butterfly, sko og vest af, inden jeg hoppede i.

Resten af aftenen foregik med hygge. Men nogle af de mere huskbare situationer involverede mig og Chanelle, der blev oppe hele natten og det meste af morgenen. Vi blev lidt sultne, men klokken 8:30 var personalet ikke engang igang med morgenmadsbuffeten. De tænkte nok at ingen var oppe så tidligt, så de heller ikke behøvede. Så vi luskede ud og skar lidt af skinken og fandt lidt håndmadder o.l. og guffede i os.

En anden ting, var en af pigerne, som tilsyneladende havde sat sig på wc og sms’ede eller lavede ting med sin mobil. Det som de andre piger på værelses så hørte var et stort PLUMP efter fulgt af ordene, “NOOOOOO, NOT IN THE PIIIIIISS” – hehehehe.

Anyway, jeg var last man standing. Chanelle holdt ud længe, men måtte overgive sig. Herefter gik jeg ned til poolen og lagde mig i en sofa med benene ud over kanterne og min skjorte hen over hovedet. Hvad jeg gætter var en time efter, kom Manuela ned og spurgte om det nu også var en god idé at jeg lå der. Mja.. det mente jeg jo.. jeg havde jo “solbeskyttelse” på. Lidt efter stod jeg op og vandrede lidt rundt og op i seng hvor jeg sov sporadisk i 4 timer.. og så kørte dagen ellers videre 🙂

Dejligt bryllup.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *