Nyt automobil!

Så skete det!

Den røde Daewoo Matiz 0.8 SE+ fra 1999 har tjent os godt de seneste 3 år. I forhold til hvad vi betalte for den, og de reparationer der er udført på den. Så har den klaret sig rigtig godt. På 3 år har vi kørt mellem 20.000-30.000 km og taget vores forbrugsmønster i betragtning, så er det pænt.

Jeg (Mads) bruger den sjældent til arbejdskørsel. Det hænder, men sjældent, og nu hvor mit arbejde er flyttet ud til Valby – så er det alt for besværligt at tage den på arbejde (og hjem igen!) til at jeg gider at tage den med. Jesper har ikke kørekort, så det er ret enkelt ift. hans køremønster 🙂 Han følger mit.

Når det er sagt, så har vi prøvet offentligt transport før jeg fik kørekort – Og når familien bor i Hanstholm og Løkken i Nordjylland, Svendborg på Fyn, Vejby på nordsjælland og ikke mindst Bornholm – Så er det temmelig sikkert, at man får lange “excelark” af at sidde i mange mange timer plus mange mange stop undervejs på at komme frem – Man er ofte afhængig af at folk kan hente en på stationen eller ved busstoppestedet (hvis bussen altså kører på det tidspunkt man ankommer). For ikke at tale om at skulle komme til hundetræning en aften, eller på fotokursus en anden aften.

Derfor føler vi, at vores liv bliver lidt sjovere ved at have bil, så vi kan køre i Ikea når vi har lyst, eller til Fields, eller Rødovre Centrum, eller Lyngby, eller Kokkedal, eller hvor vi nu har lyst til at tage til.

That leads me to the reason for posting – Vi har købt ny bil!!! En rød (what else!) Suzuki Swift 5-dørs 1.2 94hk 20km/l og dermed sagt, for kendere, er det naturligvis den helt nye swift årgang 2011 🙂 Vi har været ude et par gange og se på den. Først, en søndag, hvor vi skulle hurtigt videre til fødselsdag i Matiz’en – Vi kom ind og sidde i den og fik føling med kabinen – Ret fed. Allerede der, var sælgeren igang med at sælge os ekstrapakken da vi “da ikke kunne nøjes med den skrabede model”.

Dagen efter, eller også var det dagen efter igen, var vi ude at prøvekøre den. Den kørte fint, virkede enormt bred i forhold til Matiz’en – Men hey, ALT er jo en opgradering og større end Matiz’en 😀

Og nu i dag, søndag, lige inden vi skulle til fødselsdag (igen), rendte vi op til forhandleren og underskrev en slutseddel!!! I morgen venter jeg spændt på at sælgeren (som i øvrigt også var fra Bornholm) ringer og fortæller hvornår leverancen finder sted! Og så skal trofaste Matiz herefter skrottes 🙂

One thought on “Nyt automobil!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *